Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret når der er frisk frugt og grønt.

Indtast din e-mail adresse

Sæsonen er desværre allerede slut

Vi takker for i år og håber på at se jer alle sammen igen til næste år.


Velkommen til Søgård Frugtplantage

Søgård Frugtplantage er en nystartet virksomhed. Vores ambition er at levere sund frugt & grønt samt gode oplevelser til alle. Vi udbyder selv pluk af jordbær og ærter samt stalddørs salg af årsidernes grøntsager. Deriblandt kartofler,gulerødder,løg. Se komplet liste i menuen varer. Søgård råder over egen skov. Her kan fx ses råvildt og fasaner. Der er græsarealer med bænke hvor man kan sidde i læ af skoven og nyde sin medbragte mad.Tag familien med og pluk dine jordbær i hyggelige omgivelser. Vi er centralt beliggende i Hedehusene mellem Høje Tåstrup og Roskilde og blot 20 min fra Københavns Rådhusplads. Der er gode parkerings forhold.

Selvpluk

Pige med jordbær

Vi har indrettet vores marker specielt til selvpluk. Henvend dig til vores gårdfolk som vil hjælpe dig igang. Vi henviser hver dag til nye friske rækker der må plukkes fra. Respekter venligst afmærkning. Der vil være mulighed for at købe bakker eller man kan selv medbringe skåle hjemmefra. Såfremt i medbringer egen emballage, skal denne vejes inden plukningen. Af hensyn til hygiejne i marken er det desværre forbudt at medbringe hunde.

Vi tilbyder Jordbær i starten af juni

Vi kan tilbyde et bredt udvalg af Dansk dyrket Jordbær. Vi har følgende sorter Honeoye, Sonata, Florence, Malwina, Felicia. Sortsbeskrivelse kan ses i menuen frugter. De første jordbær kommer i starten af juni og vi håber på forsat at kunne tilbyde jordbær helt frem til starten af august. Følg med her på siden. Der vil både være mulighed for at købe færdigplukket jordbær i bakker samt selvfølgelig at plukke selv.

Vi tilbyder ærter i midten af juni

Danske søde ærter, sundt slik for voksne og børn. Ærtesæsonen strækker sig ca 3-4 uger. Her er der også mulighed for at købe færdigplukket ærter eller selv at gå ud med familien og plukke og få en hyggelig formiddag.